søndag den 9. december 2012

Glædelig jul til alle

Da min blog er mere eller mindre "gået i sort" og ikke vil funger, (det må være mig der er blevet ret så IT-handicappet), vil jeg forsøge at ønske alle en glædelig jul.

Jeg håber at få styr på "skidtet" i løbet af den korte tid, der er tilbage af året 2012 - det er simpelhen en nødvendighed, da mit nytårsfortsæt er: Skriv på bloggen mindst 1 gang i ugen i året 2013.

tirsdag den 7. august 2012

"Japansk" taske - den må vist prøves

Er den ikke flot?


Du kan besøge:   http://bessonespatch.blogspot.com.es  og finde vejledning til modtagelse af mønsteret, men skynd dig da tilmeldingen slutter den 9. august.


Nej, var ikke heldig ang. stof, men heldig alligevel..........

Jeg var ikke 'stofheldig' i seneste deltagelse i give away, men heldet har været med mig på anden måde... Jeg har fået hjælp til min blog, nu kan jeg igen skrive om løst og fast. Hurra......måske er der ikke meget spændende herfra - men "bare jeg har fornøjelsen" - så er det vel ok?

Ingen har kunnet fortælle, hvad der var galt, men bl.a. bloggen fungerede ikke - og det trods råd og hjælp fra den ene højere uddannelse end den anden (Tak for forsøgene).
Skidtet har været til rep. 4 -5 - 6 gange siden jeg fik den i dec. 2011 - hver gang under garanti, men alligevel!
Pc'eren fejlede ikke noget - konen her var bare dum (følte jeg efterhånden)!

Så for ca. 14 dage siden blev der ringet fra forretningen - om jeg ikke ville have en ny Pc'er???
De var kede af al det bøvl med en ny vare - og det ville de gerne rette op på. TAK - men hvad så med "alt det gemte" - jeg har ikke "it-forstand" til at flytte fra A til B - og så videre??? 
Det var næsten mere end jeg ku' overse - dog ske noget skulle der, da "gamle mails" ofte ikke kunne slettes - og der er vel grænser for maskinens rummelighed.
Tænk en sød ung mand tilbød hjælp - uden beregning! Det kalder jeg service!!!
Så man kan da sige, at jeg har vundet - (måske ikke stof, men det kan jo købes) nu håber jeg alt virker, og vi handler helt sikkert i butikken en anden gang!

mandag den 2. juli 2012

Give away - mon man kan være heldig?

www.pinkcastlefabrics.com
Besøg ovenstående blog og deltag i en flot give away.
Det er også et sted, der ser ud til at have fine stoffer, men jeg har ikke købt noget der (endnu).

fredag den 20. april 2012

Det er jeg vist nødt til at sy...En ny BOM

Jeg har fundet en ny BOM af Val Laird:

Den er jeg vist nødt til at sy, at jeg så har lovet mig selv - ikke flere UFO'er - ja, så har man vel et standpunkt indtil, man tager et nyt, så nu har jeg altså hentet de 2 første mønstre, mon der findes noget brugbart stof på lageret?
"TANKER I TRÅD"



lørdag den 14. april 2012

fredag den 13. april 2012

Barnebarn på ferie...

Vi har haft feriebarn - yngste barnebarn - Anna, der bliver 6 år i oktober - og derfor snart skal starte i 0'te klasse, har været hos os en hel dejlig uge.
Min søde hjælper - Eva - syntes det var spild af mine kræfter, hvis jeg skulle med til Kbh. for  at hente Anna, så hun tog alene toget til Staden. På Hovedbanegården mødte hun vor søn og Anna.
der nu skulle rejse helt til Jylland - helt alene for første gang - uden Far, Mor og storesøster Ellen -med tog over broerne fra Sjælland, Fyn, Vejle Fjord og via Århus til Skive, videre i bil over Sallingsundbroen til Mors - og endelig ankomst hos Farfar og Farmor.
Det var en træt lille pige, der havde en masse at berette fra turen. Hun havde hygget sig med Eva - tegnet, spillet spil, fået læst højt, snakket en masse om turen - jo de havde hygget sig.
Jeg tror, Eva var mindst lige så træt som Anna - tidlig op og med tog fra Skive til Kbh. og direkte retur - underholde en spændt og efterhånden  ret træt Anna,  men det havde gået fint.
Hvor var jeg taknemlig - nu havde jeg jo kræfter til en dejlig uge med Anna. Mange tak til Eva.

torsdag den 12. april 2012

Ja, det blev ikke bare et mystisk billed - det hele blev mystisk...

Her troede jeg, det var mig, der var galt på den - men det var det ikke - altså ikke denne gang!
En forholdsvis ny Pc´er, vil ikke altid være ensbetydende med at teknikken er ok, så nu har jeg været uden forbindelse til omverden siden den 14. marts, og selvfølgelig i en periode hvor der er sket en - for mig - masse spændende ting. Pyt med det, garantien måtte træde til, og nu skulle det virke igen.
Vi starter igen og prøver at samle op:


Det mystiske billed er nu ved at være færdig:

Det skal lige skæres til, kantes - eller også skal det måske i en ramme, det skulle gerne ligne Strandhusene på Ærø en lille smule. Det var sjovt at prøve en ny teknik.

onsdag den 14. marts 2012

Et lidt mystisk billede...

En god veninde har været så uheldig at brække - ikke een arm, men begge arme, så hun fik lidt hjælp til et årsregnskabet, da hun jo er total hjælpeløs, heldigvis skulle armene blive "gode" igen.

Derefter måtte jeg altså lige se på et stykke stof, det blev dog ikke til så meget, men i morgen håber jeg, man kan se, hvad denne UFO skal blive til.

Det er designet af Karin Østergård og startet under seneste hyggelige samvær i "Limfjordsgruppen".

tirsdag den 13. marts 2012

Så kom der nye blomster

Posten kom med nye blomster i dag:


Det er utrolig så mange forskellige stoffer og skønne farver der findes.

Jeg bliver mere og mere sikker  på, at der skal en ensfarvet bund til at "binde dem sammen" - ellers bliver det vist for uroligt, og den enkelte blomst kommer ikke frem.
Har sendt et blik ind i skabet og det bedste bud i øjeblikket er råhvid, men..............                                                                                            

søndag den 4. marts 2012

Om igen - med billed

Så skal det prøves at få et billed sat med ind - sidst da lykkedes det ikke..............

Tænk den slags personer findes

Jeg har for lang tid siden fået hjælp af en "patchworkpige" - da jeg så endnu engang trængte mig på ....Vips var hun der for mig igen.

TUSIND TAK HELLE.......... jeg er så taknemlig.

Jeg har ikke så meget at fortælle, den sidste uge har været lang og lidt svær, men håber at mine behandlinger hos Fysioterapeuten kan få mig ovenpå igen, heldigvis er foråret på vej - det er vi vist mange der glædes over.

tirsdag den 28. februar 2012

Der forsvandt....

Det forsvandt - pist var det væk, og jeg havde endda både lagt billed ind og følte mig så dygtig, men....... glemte lige at: et er at se gå ind i vis eksempel, men bagefter skal man altså gemme det og vigtigst: "udgiv indlæg"
Så lærte jeg det, og nu prøver jeg at få et billed ind af de blomster jeg sendte den 23. februar

onsdag den 22. februar 2012

Lækker give away til tysk butik





Her er en give away, der vil noget, hele 5 gavekort til en tysk butik, tænk om man var så heldig at een af dem landede i mit akiv, der ville ikke blive problemer med at bruge den, man har da lov at håbe.http://iliketoquiltblog.blogspot.com/2012/02/quiltblog-giveaway.html

tirsdag den 21. februar 2012

Så gik den dag...

Så gik den dag, ja jeg ved ikke hvor dagene bliver af, desværre har jeg ikke haft tid til bloggen, og det eneste jeg har berørt mine "stoffer" er at finde de "blomster", der skal sendes til bytning i denne måned. De skal lige have en tur med strygejernet og så i kuverten.
Et godt eksempel på at jeg er bagefter: Først i dag har jeg fået hentet en julegave - vel at mærke fra julen 2010 - et lækkert blødt lammeskind.
Da jeg kom hjem og fik pakket ud, blev den lagt på gulvet til beundring, 1,2,3.... så var den indviet! Husets kælepotte "Fie" fløj ud af kurven og vips var skindet indviet.
  
  
Jeg bliver vist nødt til at forklare med kontante ord: Skindet er MIT!


mandag den 20. februar 2012

Har man mon evner til dette?

Der er mange måder at skabe arbejde til sig selv på, en af dem er at give sig i kast med noget, man ikke har forstand på, men som en ældre veninde altid sagde, når vi startede på noget helt ukendt: Går det - så går det, går det galt, ja så gifter vi os! og nej hvor havde vi det sjovt, så det skal være mit motto.

Nu skal det prøves, selv om mit "IT-forstand" kan være i en meget lille æske - så håber jeg med tiden at få brug for en større - æsker fås da i mange størrelser, gør de ikke?
Har du gode råd - så tager jeg imod med taknemlighed.