lørdag den 14. april 2012

fredag den 13. april 2012

Barnebarn på ferie...

Vi har haft feriebarn - yngste barnebarn - Anna, der bliver 6 år i oktober - og derfor snart skal starte i 0'te klasse, har været hos os en hel dejlig uge.
Min søde hjælper - Eva - syntes det var spild af mine kræfter, hvis jeg skulle med til Kbh. for  at hente Anna, så hun tog alene toget til Staden. På Hovedbanegården mødte hun vor søn og Anna.
der nu skulle rejse helt til Jylland - helt alene for første gang - uden Far, Mor og storesøster Ellen -med tog over broerne fra Sjælland, Fyn, Vejle Fjord og via Århus til Skive, videre i bil over Sallingsundbroen til Mors - og endelig ankomst hos Farfar og Farmor.
Det var en træt lille pige, der havde en masse at berette fra turen. Hun havde hygget sig med Eva - tegnet, spillet spil, fået læst højt, snakket en masse om turen - jo de havde hygget sig.
Jeg tror, Eva var mindst lige så træt som Anna - tidlig op og med tog fra Skive til Kbh. og direkte retur - underholde en spændt og efterhånden  ret træt Anna,  men det havde gået fint.
Hvor var jeg taknemlig - nu havde jeg jo kræfter til en dejlig uge med Anna. Mange tak til Eva.

torsdag den 12. april 2012

Ja, det blev ikke bare et mystisk billed - det hele blev mystisk...

Her troede jeg, det var mig, der var galt på den - men det var det ikke - altså ikke denne gang!
En forholdsvis ny Pc´er, vil ikke altid være ensbetydende med at teknikken er ok, så nu har jeg været uden forbindelse til omverden siden den 14. marts, og selvfølgelig i en periode hvor der er sket en - for mig - masse spændende ting. Pyt med det, garantien måtte træde til, og nu skulle det virke igen.
Vi starter igen og prøver at samle op:


Det mystiske billed er nu ved at være færdig:

Det skal lige skæres til, kantes - eller også skal det måske i en ramme, det skulle gerne ligne Strandhusene på Ærø en lille smule. Det var sjovt at prøve en ny teknik.

onsdag den 14. marts 2012

Et lidt mystisk billede...

En god veninde har været så uheldig at brække - ikke een arm, men begge arme, så hun fik lidt hjælp til et årsregnskabet, da hun jo er total hjælpeløs, heldigvis skulle armene blive "gode" igen.

Derefter måtte jeg altså lige se på et stykke stof, det blev dog ikke til så meget, men i morgen håber jeg, man kan se, hvad denne UFO skal blive til.

Det er designet af Karin Østergård og startet under seneste hyggelige samvær i "Limfjordsgruppen".

tirsdag den 13. marts 2012

Så kom der nye blomster

Posten kom med nye blomster i dag:


Det er utrolig så mange forskellige stoffer og skønne farver der findes.

Jeg bliver mere og mere sikker  på, at der skal en ensfarvet bund til at "binde dem sammen" - ellers bliver det vist for uroligt, og den enkelte blomst kommer ikke frem.
Har sendt et blik ind i skabet og det bedste bud i øjeblikket er råhvid, men..............                                                                                            

søndag den 4. marts 2012

Om igen - med billed

Så skal det prøves at få et billed sat med ind - sidst da lykkedes det ikke..............

Tænk den slags personer findes

Jeg har for lang tid siden fået hjælp af en "patchworkpige" - da jeg så endnu engang trængte mig på ....Vips var hun der for mig igen.

TUSIND TAK HELLE.......... jeg er så taknemlig.

Jeg har ikke så meget at fortælle, den sidste uge har været lang og lidt svær, men håber at mine behandlinger hos Fysioterapeuten kan få mig ovenpå igen, heldigvis er foråret på vej - det er vi vist mange der glædes over.